Mens den nye majoritetsejer OK og forretningen Coop Danmark begge har fået rekordhøje bundlinjer ud af det helt store omlægningsår 2024, ser det meget anderledes ud for Coops tidligere eneejer, Coop Amba.
Andelsselskabet med omkring to millioner danskere som medlemmer og ejere er kommet ud af OK's store redningsaktion sidste år med et nyt underskud på 221 millioner kr. efter skat - og i en væsentlig mindre udgave.